Kære medlem af Bakkefrydgård Sommerlag
Du indkaldes til årets generalforsamling søndag d. 27 juni 2021 kl 15 på Sankt Helene Centret, Bygmarken 30, 3220 Tisvilde, se vedlagte indkaldelse med dagsorden.
For at få en god start på mødet byder vi på kaffe og kage. Vi håber at du vil møde op, det er en god anledning til at møde hinanden og drøfte sommerlandets glæder og udfordringer. Af hensyn til tilrettelæggelsen, herunder lokalestørrelse pga. coronaregler, bedes du venligst give besked mht. om du vil deltage på generalforsamlingen, dvs. giv gerne besked uanset om det er tilmelding eller afbud. Hvis du deltager giv da også besked mht. om I kommer 1 eller 2 personer. Besked gives helst senest mandag d. 21. juni 2021. Tilmelding sker ved at ringe eller sende en SMS til Nils Hein på tlf 22947819. Indtal evt. beskeden på telefonsvareren. Du kan også lægge en besked i Nils Heins postkasse på N P Nielsens Vej 9 eller sende en mail til nils2nils@gmail.com.
Af hensyn til Corona har vi bestilt et større lokale, men må for en sikkerheds skyld forbeholde os ret til at skære deltagerantallet ned til 1 person pr parcel, hvis der skulle dukke flere op end der må være i lokalet. Det tror og håber vi ikke bliver nødvendigt.
Bestyrelsen minder om, du kan læse alt om forliget vedr. Strandtrappen Melbys Vænge på hjemmesiden www.bakkefrydgaard.dk
Bemærk i den forbindelse bestyrelsens forslag vedr. udskydelse af 2. rate af vejbidrag og indmeldelsesblanket til trappelauget Melbys Vænge.
Husk, at du som medlem selv skal tage initiativ til indmeldelse i trappelauget og at der er rabat (halv pris) indtil 1. juli. Vi kan oplyse, at der lige nu er 35 ud af 80 mulige tilmeldte fra Bakkefrydgård.
Med denne indkaldelse følger også en fuldmagt, så man kan lade sin parcel repræsentere, hvis man ikke har mulighed for at møde op.
Med venlig hilsen og på gensyn
Bestyrelsen
Bakkefrydgård Sommerlag