Grundejerforeningen Bakkefrydgård Sommerlag består af 80 parceller beliggende på Bakkefrydvej, Kløvervej, Kornvej, N P Nielsens Vej samt nr. 17, 19, 21, 23, 25 og 27 på Stokkevej i Tisvildeleje.
Bakkefrydgård ligger ca. 500 nord for Godhavn trinbræt på Tisvildelejebanen. Vejene i vor grundejerforening kan genkendes på den belægning af lyse småsten, der blev lagt oven på den eksisterende asfalt ved seneste renovering af vejene.
Området er udstykket i 1960. Alle grundene i Bakkefrydgård er bebygget.
En del af områdets historie de sidste 200 år kan læses hos Vejby-Tibirke Selskabet – årgangsbog 2009 (Primært side 17-22, men ved at søge (‘Ctrl + ‘F’) efter ‘bakkefryd’ kommer flere små historier frem.)
Som ejer af ejendom i Bakkefrydgård er man automatisk medlem af Grundejerforeningen Bakkefrydgård. Husk at oplyse kassereren om ny helårsadresse af hensyn til opkrævning af kontingent og indbydelse til generalforsamling.
Kontingent og vejfondsbidrag er pt. DKK 500,- pr. år
Nedenfor kan du se Bakkefrydgårds udstrækning på kort fra Krak, hvor Bakkefrydgård er indtegnet med rødt .Du kan se et loftfoto af området her.